5 tips til en sikker skolevej

Indskolingen er fuld af både udfordringer og eventyr. Skolevejen byder ligeledes på ukendte situationer og opgaver for nye, små trafikanter.
ergobag-girl-way-to-school

Hver dag byder på nye oplevelser og læringsmomenter – og den proces starter ikke først i klasseværelset. De små skolestartere skal lære alle færdselsreglerne godt at kende, før de virkelig er sikre i trafikken.

Sikkerhed før hurtighed

Den korteste vej til skolen (eller til busholdestedet) er ikke nødvendigvis den sikreste. Inden 1. skoledag er det en god ide at prøve de forskellige veje, og herefter vælge den sikreste. Følg dit barn i skole de første uger, så han eller hun har god tid til at blive tryg ved skolevejen, og samtidig oplever nogle forskellige trafiksituationer sammen med dig. Nogle kommuner eller skoler hjælper også gerne med oplysninger om den sikreste skolevej, herunder oplysninger om farlige steder og mange andre tips til en sikker skolevej.

Øvelse gør mester

Det betaler sig at øve skolevejen flere gange inden skolestart, og i den forbindelse er det en god ide at "tænke højt" undervejs, og derigennem videregive din trafikerfaring. Vær et godt forbillede, og udvis altid den fornødne forsigtighed i trafikken. Kun på den måde lærer dit barn at tage trafiksikkerheden alvorligt og reagere hensigtsmæssigt i udfordrende situationer, også alene. Vores ergobag-tip: Vend situationen om! Når I har øvet alle reglerne grundigt, lader du barnet vise vejen og forklare undervejs. Det får reglerne til at fæstne sig og sidde fast i praksis.

Øv skolevejen derhjemme

Udtænk forskellige spørgsmål til skolevejen, og gennemspil forskellige situationer med dit barn. Hvordan forholder jeg mig rigtigt? Hvilke regler skal jeg overholde? Hvad gør jeg, hvis jeg pludselig får øje på mine venner på den anden side af vejen? Det er også vigtigt at øve afstands- og hastighedsbedømmelsen – f.eks. i form af sport og andre boldspil.

Lav klare regler

Blive enige om et sæt faste regler, der er vigtige for jer, f.eks. altid at stå 10 cm fra kantstenen. Når I sammen øver skolevejen, kan I tegne linjen op med farvekridt – det anskueliggør afstanden: "Hertil og stop!" Det er også vigtigt at indprente barnet, at det altid skal kigge først til venstre, så til højre og så til venstre igen, inden gaden krydses. Dette skal sidde som ren refleks. Find sammen på forskellige tegn, som barnet kan bruge til at kommunikere med sine medtrafikanter på. Ved fodgængerovergange kan barnet strækker armen ud og kigge i de modkørende bilers retning. Dermed signalerer barnet, at det vil krydse vejen og at bilerne skal holde tilbage. Under alle omstændigheder er det selvfølgelig vigtigt at vente på fri bane, eller at alle bilerne i nærheden er standset helt.

Korte læresætninger til skolevejen

Håndfaste regler, der er lette at huske, er langt mere brugbare end lange forklaringer. Herunder f.eks. "Rød mand stå – grøn mand gå". Også på skolevejen gælder følgende: Positive instruktioner virker bedre end formaninger: "Hold dig altid på fortovet" virker f.eks. bedre end "Du må ikke løbe over gaden". På med tasken...færdig...afsted!

Tak til Daniela Gaigg for billedet!

ergobag-drei-kinder-springen-schulstart

Nem og ukompliceret skolestart? Se her!**

Skolestarten betyder en stor omvæltning for både skolebarnet og resten af familien. En ny livsfase begynder, og den imødeses ofte med blandede følelser: Fo ...
Norah
15.08.2019
in Puls
Read more
ergobag-sidelomme-lynlassaet

Fire gode grunde til at have et ergobag sidelomme-lynlåssæt

Det fluorescerende sidelomme-lynlåssæt i fire stærke farver har meget at tilbyde: F.eks. dobbelt opbevaringsrum!
Annika
23.09.2020
in Sigtbarhed
Read more