
Skal dit barn starte i skole til sommer? Så er det ved at være tid at starte jagten på en passende skoletaske. Vi fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på, og hjælper dig med at finde den helt rigtige model!


Apropos ondt i ryggen husker mange af os sikkert den lange tur til skole med en tung og klodset skoletaske på nakken. Heldigvis er der sket meget på designfronten siden da! Ikke desto mindre er der stadig stor forskel på de ergonomiske kvaliteter fra model til model. Inden du investerer i en skoletaske, bør du derfor stille dig selv følgende spørgsmål:
Har skoletasken et justerbart indstillingssystem i ryggen? Skoletasken skal kunne vokse med dit barn, hvilket kræver løbende højdejustering. På den måde undgår dit barn at få rygproblemer, ligesom du slipper for at bruge penge på at udskifte tasken før tid. Er rygstykket polstret og behageligt? Kvaliteten af de anvendte skummaterialer varierer enormt meget, hvilket selvsagt påvirker komforten og slidstyrken markant. Hvor meget vejer skoletasken? Børn skal have mange ting med i skole, og selve skoletasken bør derfor veje så lidt som muligt. Lav vægt alene er dog ikke nok: Et justerbart rygsystem og ergonomiske remme hjælper med at fordele vægten endnu bedre!

Samtidig forventes skolebørnene i vid udstrækning at være selvkørende. Skolerygsækken bør derfor understøtte barnet på vejen mod selvstændighed:
Er skoletasken og de forskellige rum og lommer nemme at åbne og lukke? Er skoletasken designet med en gennemtænkt ruminddeling, der gør det nemt for dit barn at finde og holde orden i sine ting? I den optimale skoletaske har alt sin faste plads: En dryptæt lomme til madpakken, sidelomme til f.eks. drikkeflaske og paraply, smarte fikseringsløsninger til gymnastikposen eller sportsudstyret samt indvendige rum med plads til bøger, hæfter og mapper. Kort sagt: Er der nu også plads til alle de ting, barnet skal bruge i skolen?

Særligt når det gælder produkter til børn, er det vigtigt at have hele produktionskæden for øje. Hvert eneste køb belaster nemlig jordens ressourcer og påvirker dermed de næste generationers fremtidsmuligheder. Hvis du vil være sikker på, at både materialer, forsyningskæde og produktionsstandarder lever op til de højeste bæredygtighedsstandarder, bør du være opmærksom på følgende:
Gøres der brug af genanvendte eller andre bæredygtige materialer i produktionen? Hvilken bæredygtighedscertificering har produktet? De førende certificeringer på tekstilområdet er BlueSign® og det tyske "Grüner Knopf"-mærke. Gør producenten en indsats for at sikre fair arbejdsbetingelser i hele produktionskæden? F.eks. ved at have tilsluttet sig Fair Wear Foundation? Anvendes der animalske produkter, eller er rygsækken vegansk? Er rygsækken fri for PFC? Per- og polyfluorinerede kemikalier (PFC) anvendes ofte som vandafvisende imprægnering. Disse stoffer kan ikke nedbrydes i naturen.

Skolerygsækken er dit barns trofaste følgesvend gennem flere år og skal derfor kunne holde til lidt af hvert: fra glemte madpakker og lækkende drikkeflasker til dagligt at blive åbnet, lukket, væltet eller sågar smidt i skyndingen. For at træffe det mest slidstærke valg bør du være opmærksom på følgende:
Er kvaliteten af materialer og forarbejdning i top? Har rygsækken en stabil og vandtæt bund? Tilbyder producenten en garanti, der som minimum dækker hele indskolingstrinnet? Skulle uheldet alligevel være ude: Er det hurtigt og nemt at udskifte defekte dele?

ergobag har otte spritnye designs klar til skoleåret 2024/2025. Vælg mellem vidt forskellige mønstre og temaer, fra fjerne galakser og farvestrålende blomsterenge, til magiske sæbebobler, mystiske fabelvæsener og sensationelle superhelte!
Vi anbefaler altid forældrene at vælge skoletasken sammen med barnet (men selvfølgelig kan man godt nøjes med at præsentere barnet for et forhåndsdefineret udvalg). Tag jer endelig god tid til processen. Når I er blevet enige om en model, gælder det om at sikre jer den hurtigst muligt: Mange designs er så populære, at de hurtigt bliver udsolgt.